Profil

OM MIG


Jeg hedder Kit Juel Hansen og har været kropsbehandler siden 2019.


Inden da har jeg i ca. 30 år arbejdet som Socialpædagog indenfor forskellige områder, men i de sidste 25 år kun med voksne. Har været omkring mennesker med udviklingshæmning, senhjerneskader, psykiatriske diagnoser og psykisk sårbare eller udsatte mennesker. Har bla. været gruppefacilitator, siddet i åben rådgivning og altid været interesseret i ny viden og uddannelser indenfor faget. Bla. taget  1- årig neuropædagogisk uddannelse  og 2 - årig ID-life coach uddannelse, samt diverse kurser indenfor pædagogik og personlig udvikling. 


Min vej ind i denne praksis startede med en stress sygemelding i 2016, hvor jeg kontaktede en KST terapeut og en homøopat. Disse 2 indsatser betød, at jeg efter 3 uger kunne starte stille og roligt op på arbejdet igen og efter i alt 5 uger var jeg tilbage på fuld tid. Dette kickstartede mit ønske om at kunne hjælpe mennesker på en anden måde end tidligere – via kroppen og ikke hovedet.


Her lidt kort om mine kurser som kropsterapeut :


  • Uddannet Tantra behandler hos CHAI i København 2024 
  • Undervisning i Visuel chok og traume forløsning 2022 og fortsætter i supervisionsgruppe.
  • Kursus i Heartworks Lomi Lomi massage 1+2 i 2022
  • Kursus i Bindevævsteknik - fascia release 2021
  • Kursus i Japansk lifting 2021
  • Kursus i Navlens univers 2020
  • Kursus i Tinnitus 2020
  • Kursus i Piskesmæld 2019
  • Uddannet KST terapeut i 2019



Jeg er RAB godkendt indenfor Kranio sakral terapi.


Jeg er spirituelt interesseret og er i konstant proces med at åbne mere op for mine intuitive evner. Er ikke bange for at bede om hjælp hos fagpersoner, når jeg har brug for et kærligt skub eller guidning. Jeg forstår vigtigheden af, at kunne blive fulgt på vej, motiveret og støttet, når man gerne vil videre i sit liv. 


Denne støtte vil jeg gerne give videre til dig, hvis du ønsker det...