Lomi Lomi Hawiansk Massage

HEARTWORKS - LOMI LOMI

Hawaiansk Massage


Lomi Lomi er det hawaiianske ord for massage, og bogstaveligt betyder det at skubbe, trække og ælte.

Heartworks Lomi Lomi – er en smuk og omsorgsfuld massage, der bygger på intuition, indlevelse og fokusering. Massagen udføres ved lange, rolige og rytmiske strøg til afstemt musik under hele forløbet. Der bruges varm økologisk, parfumefri olie. Det er en dyb og sanselig massageform, hvor det er muligt at komme omkring de oplevelser, som vi alle lagrer i kroppen i form af spændingstilstande, eksempelvis en stiv nakke, smerter i skulder, ryg eller måske hovedpine.
Under massagen lindres muskelspændinger, infiltrationer opløses og der skabes et ”flow” i kroppens kredsløb. Nervesystemet og det lymfatiske system stimuleres. Dette giver forøget blodgennemstrømning og herved øges næringen til hver enkelt celle i kroppen, samtidig med at ophobede affaldsstoffer fjernes. En fuldstændig og total afslapning for krop og sind.

Lomi Lomi har ingen alder og henvender sig til alle og er specielt velegnet, hvis du har været igennem en stressfyldt periode, og har brug for en massage, der giver ny energi og får dig helt ned i kroppen.