Så er du landet på en side, hvor du kan læse mere om mine behandlinger og hvor du kan kontakte mig, hvis du ønsker at slippe følelsen af at sidde fast og skulle kæmpe hele tiden. I stedet kan du opnå mere energi, overskud og lethed i dit liv.
Der er forskellige behandlinger, du kan vælge imellem, men fælles for dem alle er, at du vil blive mødt med forståelse, rummelighed og smil og du vil komme i bedre kontakt med din egen kloge krop.
Jeg tilbyder forskellige løsninger, så kontakt mig gerne, hvis du vil vide mere om fx. et længere personligt udviklingsforløb eller hvilken behandlingsform, der passer bedst til dig.
Når man selv som jeg er uddannet kranio sakral terapeut, er det skønt at finde en KST terapeut, som jeg har tillid til, men som arbejder på en helt anden måde end jeg.
Grundlæggende er det det samme, men dog helt anderledes.
Hos Kit fik jeg en meget anderledes og positiv oplevelse 1. gang hun lagde sine fantastiske hænder på mig.
En oplevelse af at være i trygge hænder, en tryghed, der bredte sig i min krop som velvære og varme. Kits rolige væsen får mig til at slippe og bare give mig hen til total afslapning. Det ender ofte med at jeg sover 😉
Kit arbejder selvfølgelig med kranio sakrale teknikker, som jeg kender, men det er bare så meget andet. Det er energiarbejde, dybt dybt arbejde, som min krop reagerer på hver gang, jeg har været hos Kit.
Jeg kan godt reagere lidt voldsomt, så jeg sørger altid for ikke at skulle noget anstrengende bagefter. For der sker bare så meget i kroppen og det kan vare over flere dage.
Kit finder altid de steder på min krop, som har brug for opmærksomhed og efterhånden har jeg så stor tillid til hende, at jeg simpelthen lader hende mærke efter, hvad der skal arbejdes med.
Mette Rørdam.
Jeg kan på det varmeste anbefale Kits behandling. Hun er den dygtigste Kranio sakral terapeut, jeg har benyttet. Hun fornemmer intuitivt, hvad jeg har brug for og hendes behandlinger åbner meget dybt, både fysisk, følelsesmæssigt og energetisk.
Kh. Marlene